Når mere end halvdelen af medarbejderne på et værksted kører BMW, er det som regel udtryk for en passion for mærket. Dette er netop tilfældet hos Autohuset Limfjorden, hvor 3 ud af 5 medarbejdere selv har BMW.
Alle mand på det lokale værksted har siden starten i 2010 enten haft eller over tid fået en speciel kærlighed til det bayerske bilmærke. Det kommer hver dag deres nuværende BMW-kunder til gode, og gennem Partnerværksteds-samarbejdet med KOED ønsker de at specialisere sig yderligere i mærket, og at fordelene kommer endnu flere BMW-ejere til gode.
Værkstedet, der har 7 lifte, har ikke kun et godt ry og rygte blandt folk på Mors, da de ote har loyale kunder fra Skive, Thisted og såmænd også Århus på besøg med deres biler.
Hos Autohuset Limfjorden kan du få ordnet næsten alt på din BMW, herunder almindelig service, reparationer, dækskift, fejlfinding m.m.
Mandag - torsdag: 7:30 - 16:30
Fredag: 7:30 - 14:00
Værkstedet laver undervognsbehandling med Tectyl og dertil også bilsyn in-house.
På værkstedet er de rigtig gode til al teknik og elektronik (1 mand er løbende på uddannelse indenfor diagnoseteknik), og kunderne roser dem til skyerne for troværdighed og ikke mindst deres høje grad af ryddelighed, renlighed og ordentlighed på værkstedet.