Udstandsning af huller til sensore i kofangere.

Hvis man arbejder i BMW's reservedels katalog, og har skulle finde en forkofanger til en moderne BMW. Så har man sikkert ofte lige skubbet sig en meter væk fra bordkanten, og lavet en tung udånding. Der kan grundet forskellige kombinationer af udstyr findes rigtig mange forskellige kofangere!

Problemstillingen er dog ikke så stor hvis man arbejder på Koed's hjemmeside, og benytter sig af stelnummeret. Så hjælper vores system med at træffe det rigtige valg. Såfremt der ikke er lavet om i udstyrsniveauet på bilen, siden den var ny.

Så vores første afsnit kan med et smil på læben laves om til at lyde nogenlunde således: Hvis han er indkøber, og skal prøve at lagerføre relevante forkofanfere til moderne BMW'ere, så har man sikkert ofte skubbet sig en meter væk fra bordkanten...

Lad os komme til sagen, ovenstående afsnit bidrager udelukkende til at illustrere de friktionspunkter et stort udvalg giver. Kofangere har typisk kunnet leveres fra BMW i et utal af forskellige udstyrsniveauer, dette gør det mere besværligt at vælge den korrekte, lagerføre de relevante og ikke mindst styre en produktion. BMW har informeret at på udvalgte modeller, der rationaliserer man produktionen, således der kun kan leveres et mindre antal kombinationer.

Man kan klare sig med et reduceret udvalg, hvis man flytter nogle processer et andet sted hen. Hvorhen spørger man måske med rette? Huller til forskellige sensorer som PDC, PMA, SVC osv. Skal færdigudstandses af mekanikerne i stedet. Det giver sådan set god nok mening. Men hvis man er mekaniker så kan det godt være man allerede nu har opfattet, at der også er lanceret et stykke professionelt værktøj, som kan udstandse disse huller. Nedenfor vil vi præsentere dette.

BMW's originale udstandsningsværktøj:

Der er tale om en lille kuffert indeholdende to størrelser udstandsere, et bor samt reservebolte. Sættet er nøje udtænkt, således størrelsen på kraver osv. Passer med de prægninger, der befinder sig på bagsiden af kofangeren. Dermed sikres der en meget præcis placering.

alt-text

Indholdsliste basissæt (83302334053):

  1. Bor
  2. Reservebolte med møtrik
    (83302334067)
  3. Udstandsere 18mm (2 styk)
    (83302334055)
  4. Guide gaffel, til udstandsere 18mm
    (83302334065)
  5. Udstandser 32mm
    (83302334059)

Position 4 er en guide-gaffel, som skal benyttes sammen med de to 18mm udstandsere. På modeller med PMA (Parking Manoeuvring Assistant) samt SVC (Side View Camera). Dette er en nødvendighed, idet disse systemer kræver en meget præcis placering af sensorene i forhold til hinanden.

Yderligere udstandsere, ikke inkluderet i basissættet:

Der kan forefindes udstandsere, som ikke er vist her. Men vi føler dette dækker det meste.

Alternative udstandsningsværktøjer:

Vi tilbyder også dette sæt, som indeholder et lille udvalg af de størrelser, som BMW beskriver. Sættet er i sin natur et universalsæt, som kan benyttes på ikke blot BMW. Hvilket kan være med til at retfærdiggøre den ringe dækning ag BMW's størrelser.

alt-text

Indholdsliste alternativt sæt (BGS9739).

  • Udstandser 17mm / 19mm
  • Udstandser 18mm / 20mm
  • Udstandser 18,20mm / 22,50mm
  • Udstandser 26,70mm / 24,00mm
  • Udstandser 26mm / 32mm
  • Spiralbor 10,20mm
  • Spindel.

Vi har markeret de størrelser BMW tilbyder i deres udvalg med fed skrift, hvilket er 18mm og 32mm.

Fremtiden:

Hos Koed er vi overbeviste om at vi kommer til at se dette udbredt til en bred vifte af modeller. På nuværrende tidspunkt er basisværktøjet allerede i BMW's system listet som værende relevant på følgende modeller.

  • F86
  • E85
  • F83
  • F82
  • F80
  • F36
  • F33
  • F32
  • F31
  • F30
  • F23
  • F22
  • F21
  • F20
  • F16
  • F15

Derfor anbefaler vi værksteder, som laver skader på BMW køretøjer aktivt at tage stilling til om man vil være forberedt til fremtiden. Der findes sikkert flere værktøjer end vi her lister, og det kan være du allerede har værktøj liggende. I alle tilfælde giver denne beskrivelse giver mulighed for at se om du har de størrelser der kræves. Bemærk også at værktøjerne kan købes enkeltvis, så man behøver ikke starte med basissættet.